Vægmaleri / Kunst på arbejdspladsen
Et træ til enhver lejlighed!
I Iværksætterhuset på Nørrebro fik jeg i maj 2009 opgaven at male et 'ønsketræ' på en buet væg i det store auditorium til en konference om 'Fremtidens Innovative Uddannelser'. Deltagernes refleksioner og idéer fra dagens workshops blev hængt op og udgjorde smukt træets blade og frugter, som det stod alle deltagere frit for at plukke af.   
 
 
 
 
 
Et virksomhedsportræt af Momentum
Disse malerier er skabt specielt til Nordsjællands Idéhus, Momentum. Med udgangspunkt i organisationens fysiske rum, indretning og identitet.  Figurerne er ’autentiske’  - malet på baggrund af fotos taget i centrum af Momentums aktiviteter. Billederne er en slags samtaler uden lyd. Her er det kroppens ordløse udtryk, der afslører relationerne. Billederne er en beskrivelse af mennesker i samtale, henfaldne i tanker, i bevægelse og i relationer. Idéhusets organiske former og rum og farver fortolkes i billederne. Rød og gul møder hinanden med ambitionen om at skabe en kropslig effekt og trænge sig på.